Samfundsudfordring

👇
Læserbrev i Nordjyske 8. marts 2021

👇

Der er meget at fejre i forhold til ligestilling , der er dog vigtige kampe der fortsat skal kæmpes

❗️

Kampen om ligeløn I dag i Nordjyske har Hanne Korsgaard og jeg et synspunkt om emnet.

Ligestilling skal prioriteres højere ! Har vi et arbejdsmarked der afspejler samfundet set i et jobperspektiv?
Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år den 8. marts for at sætte fokus på kvinders ligestilling i hele verden. Og der er stadig vigtige kampe at kæmpe både herhjemme og internationalt.
I Danmark har vi fortsat et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Opdelingen går både på brancher og funktioner. Derfor har ideen om lige løn for samme arbejde ikke virket. Vi skal gøre noget anderledes for at opnå lige vilkår inden for nogle af de kvindedominerede fag, som f.eks. omsorgs -og sundhedsfaglige fag.
Fag, hvor der også er brug for flere mænd.
Hvis vi ser tilbage på historien omkring ligestilling, kæmpede og kæmper kvindebevægelserne og andre gode folk for, at der også er ligestilling på arbejdsmarkedet.
Der er meget at fejre i forhold til, hvor langt vi er nået i ligestilling. Der er dog stadig åbenlyse skævheder.
Specielt når det gælder ligeløn og især for de kvinder, der arbejder inden for omsorgs- og sundhedsområderne. En analyse fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) oktober 2020 viser en fortsat stor forskel mellem kvinders og mænds timeløn, samtidig med at kvinder kan se frem til lavere pension. I analysen understreges det ” Lønnen er systematisk lavere, jo flere af de ansatte i en arbejdsfunktion på arbejdspladsen, der er kvinder. Det spiller også en rolle, at mænd i større omfang end kvinder er ledere eller mellemledere”.
Ligeløn er en enkel sag – i hvert fald ud fra lovens bogstav. Ligelønsloven fastlægger, at arbejdsgivere ”skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.”
Men der er et påviseligt lønefterslæb, der stammer helt tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969, hvor man placerede offentlige ansatte på forskellige løntrin og generelt placerede de typiske kvindejob lavere end de typiske mandejob.
Dengang for 50 år siden var tanken, at manden var hovedforsørger og kvindens indkomst var kun et bidrag til fællesøkonomien.
Er det ikke på tide at gøre noget ved det?
Hvordan skal vi fortsat kunne tiltrække mænd og kvinder og gerne flere mænd til omsorgsfag, hvor lønnen typisk er lavere, og hvor mange synes anerkendelsen kan være svær at få øje på.
Det kønsopdelte arbejdsmarked giver ikke bare et ligestillingsproblem, det bliver også en samfundsudfordring. Eller kan faget tales op, så det kan blive mere attraktivt for begge køn at søge ind til fagene?
At sige lige løn for arbejde med samme værdi, men hvordan fastsætter man værdien af et arbejde? Har det virkelig ikke værdi at passe børn, ældre, handicappede og syge.
Ingen tvivl om, at der er mange fordomme om, at bestemte fag er kvindefag. Og når disse fordomme findes, skal der være rollemodeller, som kan nedbryde nogle af fordommene.
Vores patienter/borgere er både mænd og kvinder, og derfor er der også brug for hjælp og støtte fra begge køn. Den modsatte kønsopdeling på arbejdsmarkedet gør sig gældende på typiske mandefagsområder ex. byggebranchen.
Fremtidens valg af uddannelse og job skal været præget af åbenhed, og mangfoldighed. Og grundlaget for ligestilling starter fra børn er helt små og op gennem ungdommen. Der er også brug for, at man diskuterer og forholder sig til emnet på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Vi har ikke alle svar- Dog mener vi, at ligestilling på arbejdsmarkedet skal have højere prioritet rent politisk.

Retningen er sat!

Januar 2021

Statsminister Mette Frederiksen har i sin nytårstale slået fast, at der skal være tilbud i nærmiljøet. Hun siger, at vi skal have velfungerende provinsbyer og levende landdistrikter.
Allerede nu er det vedtaget at åbne 20 nærpolitistationer i hele landet, og der lægges op til, at flere unge skal kunne uddanne sig der, hvor de bor. 

En ny velfærdslov skal skabe velfærd i hele landet indenfor flere områder. 

Det er afgørende, at der fokuseres på at gøre op med ulighed i sundhed, og geografiske forskelle. En velfærdslov kan netop bidrage til mere lighed i vores samfund. At borgerne oplever, at mange tilbud kan løses lokalt i ens nære omgivelser tæt på familie og venner giver tryghed og kan være medvirkende til, at tingene lykkes bedre. Det gælder indenfor uddannelsesområdet, men det gælder også, hvis du er syg og skal behandles.
Derfor skal vi her i yderområder glædeligt tage imod, at der både tænkes i nærhed, men også at økonomien forhåbentlig kan følge med. 

En velfærdslov hænger meget sammen med en kommende sundhedsreform.
En reform der gerne skulle tage højde for den demografiske udvikling med flere ældre og flere patienter med multisygdom.
Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af både den akutte og den mere langsigtede sundhedsindsats.
Det er afgørende, at vi fastholder et velfungerende akutsygehus i Thisted, så borgerne oplever at få den nødvendige akutte hjælp i nærområdet. 

Statsministeren nævner også i nytårstalen, at der skal sikres lægedækning til alle. Som det er nu, har mange danskere ikke mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Dette gælder især i flere yderområder.
Der spores dog en vis optimisme flere steder. Der bliver uddannet flere læger i almen medicin, og der kan fra Regionens side ydes støtte til etablering eller overtagelse af klinikker.
Flere steder danner yngre læger fællesskaber, som både arbejdsmæssigt og familiemæssigt, kan gøre det mere attraktivt at etablere sig

Opbakning fra såvel hospitalsmiljøer og lokalmiljøer bidrager også væsentligt til denne positive udvikling. 

Der er mange positive tiltag i gang på velfærdsområdet, og retningen er nu sat for en videreudvikling -også af landdistrikterne.

Afsender er:

Hanne Korsgaard,

Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland (A),

Margrethevej 31, 7700 Thisted 

Ida Pedersen

Kommunalbestyrelsesmedlem (A) 

Thisted kommune.

Gyvelvænget 82. 7730 Hanstholm 

Februar 2021

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

100 THYBOER DISKUTEREDE FREMTIDENS VILDE ÆLDRE

Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget andet på plejecenterområdet, end det vi kender i dag. Det var en af konklusionerne på et digitalt borgermøde tirsdag aften.

Alle mand var kaldt på dæk tirsdag aften for at diskutere, hvordan vi bedst skaber et godt ældreliv i fremtiden.
For det er ikke lige til.

Vi lever i længere tid, og det betyder, at der bliver flere og flere ældre i fremtiden, der har brug for hjælp og pleje. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, der kan løfte den opgave.

For at sætte debatten i gang holdt Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker i Futuria, et oplæg om, hvilke ønsker og behov fremtidens ældre kan tænkes at have.

For måske kan udfordringen, ældreområdet står overfor, løses på en måde, der både sikrer, at vi får den tilværelse, vi ønsker, når vi bliver gamle, og at økonomien hænger sammen.

– Vores behov og ønsker ændrer sig over tid. Der skal andre ting til, for at vi føler os trygge og har gode relationer. Vi skal hjælpe hinanden med at finde nye veje, lød det indledningsvist fra Ida Pedersen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Thisted Kommune.

Fremtidens ældre vil ikke lade sig nøje
Men hvad er det så, fremtidens ældre vil have?

Det spørgsmål er der ingen af os, der med sikkerhed kender svaret på, men fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl har et bud.

– Fremtidens ældre vil have andre forventninger til tilværelsen, end man har set tidligere. De vil ikke lade sig nøje, og meget tyder på, at fremtidens ældre vil fortsætte med at udvikle sig og realisere sig selv i en meget høj alder, siger Anne-Marie Dahl.

Derfor kalder hun dem også for “fremtidens vilde, unge ældre”.

– De vil være kendetegnet ved, at de er aktive i en høj alder. De har meget individuelle behov, som de gerne vil have opfyldt. De vil have en meningsfuld livsstil, hvor de kan og vil rigtig meget, og de ønsker at leve længst muligt i det liv, de kender, selvom de får nogle fysiske begrænsninger, siger Anne-Marie Dahl.

Brug for ændringer og nye idéer
På baggrund af fremtidsforskerens oplæg var størstedelen af deltagerne på borgermødet enige om, at fremtidens plejeboliger og ældrepleje i Thisted Kommune skal se anderledes ud, end det gør i dag.

Opfattelsen var, at det er nødvendigt, hvis fremtidens ældre skal være glade og tilfredse. Samtidig ønskede størstedelen også personligt, at plejeboliger og ældrepleje ser anderledes ud i fremtiden.

Der blev blandt andet snakket om flere ældrevenlige boliger, som man kan bo i, inden man bliver så dårlig, at man skal på plejehjem.

Andre nævnte et ønske om at bo i seniorfællesskaber, hvor man har sin egen lejlighed, men har gode fællesarealer, hvor man kan være sammen med andre i samme livssituation som én selv.

Et helt tredje bud var plejehjem, hvor der er et større udbud af tilbud om forskellige aktiviteter, som man selv kan vælge fra og til.

Ønskerne er altså mange, og der er ingen tvivl om, at der venter en stor opgave, hvis ældreområdet skal leve op til de vilde, unge ældres ønsker – især når vi har de begrænsninger, som økonomien og den demografiske udvikling skaber.

Men det arbejde fortsætter nu.

Alle input fra borgermødet vil blive taget med i arbejdet med en ny plejeboligplan. Den skal blandt andet beskrive, hvor mange plejeboliger man forventer at få brug for i fremtiden, hvordan de skal indrettes, og hvor de skal placeres.
Del dine tanker med os
Ida Pedersen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget, var meget tilfreds med, at så mange thyboer havde lyst til at dele deres syn på fremtidens ældreliv.

– Jeg var meget spændt på, hvordan det skulle forløbe, men det er gået over al forventning. Vi har både tænkt store tanker og konkrete løsninger, og jeg synes, det har været rigtig godt, siger hun.

Hvis du har lyst til at komme med forslag og holdninger til den nye plejeboligplan, kan du nå det endnu.

Du kan give din mening til kende ved at sende en mail til skb@thisted.dk.

Du kan læse mere om baggrunden for arbejdet med den nye plejeboligplan her.

Udkastet til den nye plejeboligplan vil blive præsenteret for byrådet i Thisted Kommune i forsommeren 2021.

1. november. Læserbrev om det gode Seniorliv

Det gode seniorliv
Ensomhed er et stigende problem for mange ældre.
Undersøgelser viser at hver fjerde over 65 år føler sig ofte eller af og til ensom. Det er ofte afslutningen af arbejdslivet eller tab af ægtefælle, som øger isolationen.
Nutidens ældre har bedre sundhedstilstand end tidligere, og det er godt, men det bety-der, at flere i dag bor længere tid i eget hjem.
Dermed vokser risikoen for isolation. Nogle mister kørekortet og bliver på den måde be-grænsede og bundet til hjemmet, så det bliver vanskeligt at deltage i aktiviteter og fast-holde relationer.
Derfor skal vi i fremtiden se på andre boligformer for ældre.
Seniorer også i Thisted kommune efterlyser og ønsker andre boligformer, og der er mange, der ønsker at bo i seniorbofællesskaber, som skaber netværk og højere livskvali-tet.
I Thisted kommune er der allerede gode eksempler på attraktive seniorfællesskaber.
Jeg mener, at kommunen bør gå forrest i udviklingen af nye boligtilbud til seniorer, bl.a. i samarbejde med almene boligorganisationer og gennem lokalplansarbejdet.
Det er en af mine mærkesager, som jeg vil arbejde for i den kommende periode, hvis jeg får mulighed for det.

30. oktober. Debatmøde om grundskolen

I Teutonersalen på Thisted Gymnasium

Debatmøde om Grundskolen i Thisted kommune
med deltagelse af Merete Riisager. (Undervisningsminister ) Claus Hjortdal (formand for skolelederene) Peter Bendix (formand for friskolerne )
Philip  Brand (formand for Thy- Mors lærerkreds)
God aften om test i folkeskolen, folkeskole contra friskoler, tillid og kontrol af ledere og medarbejdere.