Samfundsudfordring

ūüĎá
Læserbrev i Nordjyske 8. marts 2021

ūüĎá

Der er meget at fejre i forhold til ligestilling , der er dog vigtige kampe der fortsat skal kæmpes

‚ĚóÔłŹ

Kampen om ligel√łn I dag i Nordjyske har Hanne Korsgaard og jeg et synspunkt om emnet.

Ligestilling skal prioriteres h√łjere ! Har vi et arbejdsmarked der afspejler samfundet set i et jobperspektiv?
Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år den 8. marts for at sætte fokus på kvinders ligestilling i hele verden. Og der er stadig vigtige kampe at kæmpe både herhjemme og internationalt.
I Danmark har vi fortsat et st√¶rkt k√łnsopdelt arbejdsmarked. Opdelingen g√•r b√•de p√• brancher og funktioner. Derfor har ideen om lige l√łn for samme arbejde ikke virket. Vi skal g√łre noget anderledes for at opn√• lige vilk√•r inden for nogle af de kvindedominerede fag, som f.eks. omsorgs -og sundhedsfaglige fag.
Fag, hvor der også er brug for flere mænd.
Hvis vi ser tilbage på historien omkring ligestilling, kæmpede og kæmper kvindebevægelserne og andre gode folk for, at der også er ligestilling på arbejdsmarkedet.
Der er meget at fejre i forhold til, hvor langt vi er nået i ligestilling. Der er dog stadig åbenlyse skævheder.
Specielt n√•r det g√¶lder ligel√łn og is√¶r for de kvinder, der arbejder inden for omsorgs- og sundhedsomr√•derne. En analyse fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velf√¶rd) oktober 2020 viser en fortsat stor forskel mellem kvinders og m√¶nds timel√łn, samtidig med at kvinder kan se frem til lavere pension. I analysen understreges det ‚ÄĚ L√łnnen er systematisk lavere, jo flere af de ansatte i en arbejdsfunktion p√• arbejdspladsen, der er kvinder. Det spiller ogs√• en rolle, at m√¶nd i st√łrre omfang end kvinder er ledere eller mellemledere‚ÄĚ.
Ligel√łn er en enkel sag ‚Äď i hvert fald ud fra lovens bogstav. Ligel√łnsloven fastl√¶gger, at arbejdsgivere ‚ÄĚskal yde kvinder og m√¶nd lige l√łn, for s√• vidt ang√•r alle l√łnelementer og l√łnvilk√•r, for samme arbejde eller for arbejde, der till√¶gges samme v√¶rdi.‚ÄĚ
Men der er et p√•viseligt l√łneftersl√¶b, der stammer helt tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969, hvor man placerede offentlige ansatte p√• forskellige l√łntrin og generelt placerede de typiske kvindejob lavere end de typiske mandejob.
Dengang for 50 √•r siden var tanken, at manden var hovedfors√łrger og kvindens indkomst var kun et bidrag til f√¶lles√łkonomien.
Er det ikke p√• tide at g√łre noget ved det?
Hvordan skal vi fortsat kunne tiltr√¶kke m√¶nd og kvinder og gerne flere m√¶nd til omsorgsfag, hvor l√łnnen typisk er lavere, og hvor mange synes anerkendelsen kan v√¶re sv√¶r at f√• √łje p√•.
Det k√łnsopdelte arbejdsmarked giver ikke bare et ligestillingsproblem, det bliver ogs√• en samfundsudfordring. Eller kan faget tales op, s√• det kan blive mere attraktivt for begge k√łn at s√łge ind til fagene?
At sige lige l√łn for arbejde med samme v√¶rdi, men hvordan fasts√¶tter man v√¶rdien af et arbejde? Har det virkelig ikke v√¶rdi at passe b√łrn, √¶ldre, handicappede og syge.
Ingen tvivl om, at der er mange fordomme om, at bestemte fag er kvindefag. Og når disse fordomme findes, skal der være rollemodeller, som kan nedbryde nogle af fordommene.
Vores patienter/borgere er b√•de m√¶nd og kvinder, og derfor er der ogs√• brug for hj√¶lp og st√łtte fra begge k√łn. Den modsatte k√łnsopdeling p√• arbejdsmarkedet g√łr sig g√¶ldende p√• typiske mandefagsomr√•der ex. byggebranchen.
Fremtidens valg af uddannelse og job skal v√¶ret pr√¶get af √•benhed, og mangfoldighed. Og grundlaget for ligestilling starter fra b√łrn er helt sm√• og op gennem ungdommen. Der er ogs√• brug for, at man diskuterer og forholder sig til emnet p√• uddannelsesinstitutioner og p√• arbejdspladser. Vi har ikke alle svar- Dog mener vi, at ligestilling p√• arbejdsmarkedet skal have h√łjere prioritet rent politisk.

Retningen er sat!

Januar 2021

Statsminister Mette Frederiksen har i sin nyt√•rstale sl√•et fast, at der skal v√¶re tilbud i n√¶rmilj√łet. Hun siger, at vi skal have velfungerende provinsbyer og levende landdistrikter.
Allerede nu er det vedtaget at √•bne 20 n√¶rpolitistationer i hele landet, og der l√¶gges op til, at flere unge skal kunne uddanne sig der, hvor de bor. 

En ny velf√¶rdslov skal skabe velf√¶rd i hele landet indenfor flere omr√•der. 

Det er afg√łrende, at der fokuseres p√• at g√łre op med ulighed i sundhed, og geografiske forskelle. En velf√¶rdslov kan netop bidrage til mere lighed i vores samfund. At borgerne oplever, at mange tilbud kan l√łses lokalt i ens n√¶re omgivelser t√¶t p√• familie og venner giver tryghed og kan v√¶re medvirkende til, at tingene lykkes bedre. Det g√¶lder indenfor uddannelsesomr√•det, men det g√¶lder ogs√•, hvis du er syg og skal behandles.
Derfor skal vi her i yderomr√•der gl√¶deligt tage imod, at der b√•de t√¶nkes i n√¶rhed, men ogs√• at √łkonomien forh√•bentlig kan f√łlge med. 

En velfærdslov hænger meget sammen med en kommende sundhedsreform.
En reform der gerne skulle tage h√łjde for den demografiske udvikling med flere √¶ldre og flere patienter med multisygdom.
Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af både den akutte og den mere langsigtede sundhedsindsats.
Det er afg√łrende, at vi fastholder et velfungerende akutsygehus i Thisted, s√• borgerne oplever at f√• den n√łdvendige akutte hj√¶lp i n√¶romr√•det. 

Statsministeren nævner også i nytårstalen, at der skal sikres lægedækning til alle. Som det er nu, har mange danskere ikke mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Dette gælder især i flere yderområder.
Der spores dog en vis optimisme flere steder. Der bliver uddannet flere l√¶ger i almen medicin, og der kan fra Regionens side ydes st√łtte til etablering eller overtagelse af klinikker.
Flere steder danner yngre l√¶ger f√¶llesskaber, som b√•de arbejdsm√¶ssigt og familiem√¶ssigt, kan g√łre det mere attraktivt at etablere sig

Opbakning fra s√•vel hospitalsmilj√łer og lokalmilj√łer bidrager ogs√• v√¶sentligt til denne positive udvikling. 

Der er mange positive tiltag i gang på velfærdsområdet, og retningen er nu sat for en videreudvikling -også af landdistrikterne.

Afsender er:

Hanne Korsgaard,

Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland (A),

Margrethevej 31, 7700 Thisted 

Ida Pedersen

Kommunalbestyrelsesmedlem (A) 

Thisted kommune.

Gyvelv√¶nget 82. 7730 Hanstholm 

Februar 2021

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

100 THYBOER DISKUTEREDE FREMTIDENS VILDE ÆLDRE

Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget andet p√• plejecenteromr√•det, end det vi kender i dag. Det var en af konklusionerne p√• et digitalt borgerm√łde tirsdag aften.

Alle mand var kaldt på dæk tirsdag aften for at diskutere, hvordan vi bedst skaber et godt ældreliv i fremtiden.
For det er ikke lige til.

Vi lever i l√¶ngere tid, og det betyder, at der bliver flere og flere √¶ldre i fremtiden, der har brug for hj√¶lp og pleje. Samtidig bliver der f√¶rre i den arbejdsdygtige alder, der kan l√łfte den opgave.

For at s√¶tte debatten i gang holdt Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker i Futuria, et opl√¶g om, hvilke √łnsker og behov fremtidens √¶ldre kan t√¶nkes at have.

For m√•ske kan udfordringen, √¶ldreomr√•det st√•r overfor, l√łses p√• en m√•de, der b√•de sikrer, at vi f√•r den tilv√¶relse, vi √łnsker, n√•r vi bliver gamle, og at √łkonomien h√¶nger sammen.

– Vores behov og √łnsker √¶ndrer sig over tid. Der skal andre ting til, for at vi f√łler os trygge og har gode relationer. Vi skal hj√¶lpe hinanden med at finde nye veje, l√łd det indledningsvist fra Ida Pedersen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Thisted Kommune.

Fremtidens √¶ldre vil ikke lade sig n√łje
Men hvad er det så, fremtidens ældre vil have?

Det sp√łrgsm√•l er der ingen af os, der med sikkerhed kender svaret p√•, men fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl har et bud.

– Fremtidens √¶ldre vil have andre forventninger til tilv√¶relsen, end man har set tidligere. De vil ikke lade sig n√łje, og meget tyder p√•, at fremtidens √¶ldre vil forts√¶tte med at udvikle sig og realisere sig selv i en meget h√łj alder, siger Anne-Marie Dahl.

Derfor kalder hun dem ogs√• for ‚Äúfremtidens vilde, unge √¶ldre‚ÄĚ.

– De vil v√¶re kendetegnet ved, at de er aktive i en h√łj alder. De har meget individuelle behov, som de gerne vil have opfyldt. De vil have en meningsfuld livsstil, hvor de kan og vil rigtig meget, og de √łnsker at leve l√¶ngst muligt i det liv, de kender, selvom de f√•r nogle fysiske begr√¶nsninger, siger Anne-Marie Dahl.

Brug for ændringer og nye idéer
P√• baggrund af fremtidsforskerens opl√¶g var st√łrstedelen af deltagerne p√• borgerm√łdet enige om, at fremtidens plejeboliger og √¶ldrepleje i Thisted Kommune skal se anderledes ud, end det g√łr i dag.

Opfattelsen var, at det er n√łdvendigt, hvis fremtidens √¶ldre skal v√¶re glade og tilfredse. Samtidig √łnskede st√łrstedelen ogs√• personligt, at plejeboliger og √¶ldrepleje ser anderledes ud i fremtiden.

Der blev blandt andet snakket om flere ældrevenlige boliger, som man kan bo i, inden man bliver så dårlig, at man skal på plejehjem.

Andre n√¶vnte et √łnske om at bo i seniorf√¶llesskaber, hvor man har sin egen lejlighed, men har gode f√¶llesarealer, hvor man kan v√¶re sammen med andre i samme livssituation som √©n selv.

Et helt tredje bud var plejehjem, hvor der er et st√łrre udbud af tilbud om forskellige aktiviteter, som man selv kan v√¶lge fra og til.

√ėnskerne er alts√• mange, og der er ingen tvivl om, at der venter en stor opgave, hvis √¶ldreomr√•det skal leve op til de vilde, unge √¶ldres √łnsker – is√¶r n√•r vi har de begr√¶nsninger, som √łkonomien og den demografiske udvikling skaber.

Men det arbejde fortsætter nu.

Alle input fra borgerm√łdet vil blive taget med i arbejdet med en ny plejeboligplan. Den skal blandt andet beskrive, hvor mange plejeboliger man forventer at f√• brug for i fremtiden, hvordan de skal indrettes, og hvor de skal placeres.
Del dine tanker med os
Ida Pedersen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget, var meget tilfreds med, at så mange thyboer havde lyst til at dele deres syn på fremtidens ældreliv.

– Jeg var meget sp√¶ndt p√•, hvordan det skulle forl√łbe, men det er g√•et over al forventning. Vi har b√•de t√¶nkt store tanker og konkrete l√łsninger, og jeg synes, det har v√¶ret rigtig godt, siger hun.

Hvis du har lyst til at komme med forslag og holdninger til den nye plejeboligplan, kan du nå det endnu.

Du kan give din mening til kende ved at sende en mail til skb@thisted.dk.

Du kan læse mere om baggrunden for arbejdet med den nye plejeboligplan her.

Udkastet til den nye plejeboligplan vil blive præsenteret for byrådet i Thisted Kommune i forsommeren 2021.

1. november. Læserbrev om det gode Seniorliv

Det gode seniorliv
Ensomhed er et stigende problem for mange ældre.
Unders√łgelser viser at hver fjerde over 65 √•r f√łler sig ofte eller af og til ensom. Det er ofte afslutningen af arbejdslivet eller tab af √¶gtef√¶lle, som √łger isolationen.
Nutidens ældre har bedre sundhedstilstand end tidligere, og det er godt, men det bety-der, at flere i dag bor længere tid i eget hjem.
Dermed vokser risikoen for isolation. Nogle mister k√łrekortet og bliver p√• den m√•de be-gr√¶nsede og bundet til hjemmet, s√• det bliver vanskeligt at deltage i aktiviteter og fast-holde relationer.
Derfor skal vi i fremtiden se på andre boligformer for ældre.
Seniorer ogs√• i Thisted kommune efterlyser og √łnsker andre boligformer, og der er mange, der √łnsker at bo i seniorbof√¶llesskaber, som skaber netv√¶rk og h√łjere livskvali-tet.
I Thisted kommune er der allerede gode eksempler på attraktive seniorfællesskaber.
Jeg mener, at kommunen b√łr g√• forrest i udviklingen af nye boligtilbud til seniorer, bl.a. i samarbejde med almene boligorganisationer og gennem lokalplansarbejdet.
Det er en af mine mærkesager, som jeg vil arbejde for i den kommende periode, hvis jeg får mulighed for det.

31. oktober. Bes√łg af Flemming m√łller Mortensen

P√• bes√łg p√• Refsvej og Havrevej i medborgerhuset Femkl√łveren sammen med regionskandidat Hanne Korsgaard og det socialdemokratiske folketingsmedlem og sundhedsordf√łrer Flemming M√łller Mortensen.

Et inspirerende m√łde hvor vi fik snakket om den positive forskel Femkl√łveren g√łr i forhold til trivsel, mental sundhed og forebyggelse.

30. oktober. Debatm√łde om grundskolen

I Teutonersalen på Thisted Gymnasium

Debatm√łde om Grundskolen i Thisted kommune
med deltagelse af Merete Riisager. (Undervisningsminister ) Claus Hjortdal (formand for skolelederene) Peter Bendix (formand for friskolerne )
Philip  Brand (formand for Thy- Mors lærerkreds)
God aften om test i folkeskolen, folkeskole contra friskoler, tillid og kontrol af ledere og medarbejdere.